Cool baby

Lav dit gamle tøj om til lækkert børnetøj

I en verden fuld af masseproduktion og svindende råstoffer er det godt for miljøet at arbejde i genbrugsmaterialer. Men det er også en kreativ proces, hvor du lærer at se anderledes på tingene: COOL BABY er en bog fyldt med sjove og kreative projekter, hvor kasseret tøj får et helt nyt liv.

COOL BABY indeholder introduktioner til basale teknikker og redskaber, men også opskrifter og idéer til masser af kreativt og flot babytøj. Blandt andet kan du lære at sy en hue ud af ærmet fra en gammel fleecetrøje, en sød, lille kjole ud af et par jeans eller en babysovepose ud af en bluse med lynlås. Projekterne er flotte i sig selv, men er også ment som inspiration til nye muligheder og idéer.

COOL BABY er forfattet af Bajah Freeman (født 1984). Da hendes datter blev født, fik Bajah Freeman en hjemmelavet kilt af sin tante, som var syet af dele af hendes mormors natkjole og hendes morfars skjorte. Dett blev startskuddet og inspirationskilden for Bajah Freeman til at skrive bogen om det at genbruge og ikke mindst genopfinde gammelt tøj, som sagtens stadig kan bruges.

Bogen kan købes på Turbineforlaget på http://www.turbineforlaget.dk/shop/haandarbejde/haandarbejde/cool-baby/

Cool baby